|
|
|
Meditation |
|
|
Lindring: Meditation som smertebehandling
Jyllands-Posten 23. marts 2004, 8. sektion, side 2 |
Et kursus i meditation har givet en gruppe skleroseramte mere ro,
større tolerance og en større accept af sygdommen. Kurset er ikke et
alternativ til det etablerede behandlersystem, men et supplement.
Af Maj Munk
|
|
 |
Ti skleroseramte samlet til meditation for femte gang. Alle melder
de om positive virkninger af meditationen. Forrest t.v. Kirsten
Beyer Olrik, der fik konstateret sklerose for fire år siden, t.h.
læge og psykoterapeut Janne Helle.Foto: TORBEN STROYER
De sidder i en rundkreds med lukkede øjne og hænderne i skødet. De
lytter til den beroligende stemme, der beder dem fokusere på deres
åndedræt og lade tankerne dvæle ved enkelte kropsdele. Ti
skleroseramte er til meditation i Skleroseforeningen i Valby. Det er
femte gang, de er samlet, og alle melder de om positive virkninger
af meditationen. De har fået mere ro i tilværelsen, er blevet bedre
til at fokusere på noget andet end smerterne og oplever en større
tolerance over for omverdenen. Kirsten Beyer Olrik er 48 år. Hun fik
konstateret sygdommen for fire år siden og har haft svært ved at
acceptere, at hun er syg. »Sygdommen har gjort, at jeg er blevet
langsommere til mit arbejde. Det stresser mig og gør mig ked af det.
Meditationen har gjort, at jeg har lettere ved at finde ro,« siger
hun. Hun er i medicinsk behandling og modtager fysioterapi, men hun
er ikke tilfreds med den behandling, hun modtager i det etablerede
behandlersystem.
Et helt menneske
»Jeg føler ikke, lægerne ser på mig som en helhed. De koncentrerer
sig om det fysiske og har en medicinsk løsning på alle problemer,«
siger hun. Jon Ussing på 34 år har også sklerose. Allerede som
16-årig mærkede han første gang til sygdommen. Han er enig i, at
lægerne ikke når hele vejen rundt. »De prøver, så godt de kan, men
de er ikke uddannede til at tage sig af det psykiske. Meditationen
har virkelig været god for mig. Jeg er blevet bedre til at mærke mig
selv og få tankerne væk fra smerterne. Jeg føler mig mere levende.
Det har gjort, at jeg kan være en gladere far for mine børn,« siger
han.
Krop, psyke og sjæl
Det er Janne Helle, der sammen med sin mand, Stefan Helle, står for
meditationen. Hun er uddannet læge, men arbejder nu som
psykoterapeut. »Da jeg gennemgik lægeuddannelsen, oplevede jeg, at
der ikke var fokus på det psykologiske aspekt i behandlingen af
patienter. Mange læger betragter sig selv som biologer. Derfor er
det vigtigt, at der er nogle tilbud, som kan forene både krop, psyke
og sjæl,« siger hun. Sklerose er en sygdom, der har store
konsekvenser for de mennesker, der bliver ramt. Det kan være svært
at acceptere. Janne Helle mener, at det gælder om at kunne se
mulighederne i stedet for begrænsningerne. »Meditationen kan styrke
de skleroseramte dér, hvor de er i deres sygdom, og hjælpe dem til
at acceptere sygdommen uden at stagnere. De lærer at aktivere
kroppen med opmærksomheden,« siger hun. Det er Kim Engelbrechtsen,
redaktør af medlemsbladene i Skleroseforeningen, som har taget
initiativ til kurset.
Syge er nemme ofre
»Vi har en åben holdning til det alternative i foreningen, men med
en sund portion skepsis. Der er mange plattenslagere, og syge
mennesker er nemme ofre for den slags. Meditationen lød spændende,
fordi det netop ikke er et alternativ, men et supplement,« forklarer
han. Da kurset blev annonceret, var der 50 mennesker, som henvendte
sig med ønsket om at deltage. Der var kun plads til ti personer, men
Skleroseforeningen arbejder på at arrangere flere lignende kurser.
|
|
|
|
se mere på: http://www.nationalgeographic.dk/ |
|
I blad nr. 3 udgivet 27./4. 2005 skrev National Geographic
på side 49
Under overskriften:
Åndelig tilstand.
Shingon buddister som Souei Sakamonto dyrker takigyo ved at messe
i timevis under det iskolde vandfald ved Oiwasan Nisse-kiji-templet
i Toyama i Japan. Målet er at fokusere sindet og øge bevidstheden om
"selvet.
|
I 2500 år buddhister anvendt sådanne strenge metoder til at lede
deres mentale tilstand væk fra destruktive følelser og hen mod en
mere medfølende, lykkeligere sindstilstand.
Vestlige hjerneforskere er blevet meget interesserede i meditation
på grund af de mange nye beviser på hjernes plasticitet. Kan
meditation bogstavelig talt ændre ens sind?
Gennem de sidste mange år har Richard Davidson og hans kollegaer fra
University of Winconsin-Madison studeret hjerneaktiviteten hos
tibetanske munke både i meditativ og ikke meditativ tilstand.
Forskerne havde tidligere påvist, at folk med tendens til at opleve
negative følelser havde et mønster af vedvarende aktivet i områder i
deres højre præfrontale bark. Hos dem, der havde et mere positivt
sind, foregik aktiviteten i stedet i den venstre præfrontale bark.
Da Richard Davison udførte eksperimentet på en ældre tibetansk lama,
der havde erfaring med at meditere, viste det sig, at aktiviteten
var lang mere udbredt i den venstre side end hos nogen anden
forsøgsperson. Bedømt ud af dette forsøg alene var han kvantitativt
set den lykkeligste mand i verden.
Richard Davidson testede for nylig den præfrontale aktivitet hos
nogle frivillige i en højteknologisk virksomhed. Efterfølgende
modtog en gruppe at dem otte ugers træning i meditation, mens en
kontrolgruppe ikke gjorde. Alle deltagere fik også
influenzavaccination. Ved undersøgelsens afslutning udviste de, der
havde mediteret, en udtalt forskydning i hjerneaktivitet mod den
venstre, mere ”lykkelige” pandebark. De samme forsøgspersoner havde
også en sundere immunrespons på influenzavaccinationen. Det tyder
på, at meditationen påvirkede både kroppens og sindets
velbefindende.
”Man behøver ikke at blive buddhist,” siger Dalai Lama, som nøje
følger det arbejde, der udføres af vestlige forskere som Davidson.
”Alle kan leve at fredeligt, meningsfyldt liv.”
|
|
|
|
|
| | |
 |
